En dag sad jeg og kikkede på nettet og faldt over 2 tosser…rigtig gættet, Sussi og Henrik. Jeg skulle da lige se…Aldrig har jeg da set mere behagelige, dejlige, omsorgsfulde, opmærksomme mennesker som de 2. Deres film betyder så meget, for så mange og er smækfyldt med oplysninger til alle som kan bruges. Jeg er førtidspensioneret soldat med PTSD men præcis i deres film kunne jeg være. Jeg har altid haft tanken om at opleve(Fremad…fremad…på nye eventyr.) men det jeg har pådraget mig, har sat en stopper for mange ting. S og H fortalte om deres valg og jeg tænkte, kan de, så kan jeg også. Nu er jeg så…

Vi har ikke nogen autocamper, og har heller ikke råd til en. Vi har nok heller ikke mod og lyst til at gøre de i gør, i er for seje ❤️ Men vi ser jeres film og vi nyder hver og en. I udstråler så meget livsmod og glæde, at det giver os noget (i den mentale rygsæk) Det som i giver os, er at: Man skal huske at leve mens man kan det, ikke udskyde noget til i morgen (det lykkedes ikke altid for os) men jeg tænker over det hele tiden, livet er kort og vi skal “satme” huske at leve. Og skulle jeg glemme det i løbet…

Kære Sussi og Henrik. Min mand Kim og jeg Susanne flyttede i Dec 24 ind på fuld tid i vores autocamper. Vi købte vores autocamper i april 24. Planen var, at vi ville bruge den 5-6 måneder om sommeren. Vi ville tage færgen til Europa fra Tenerife, hvor vi havde en lejlighed. Så ville vi udforske skønne steder. Jeg er førtidspensionist med kronisk stress. Vi oplevede begge, at vi slappede mere af i de 4 måneder, hvor vi var i Europa i 2024.  Dagene var nemmere, da de praktiske gøremål hurtigt kunne ordnes. At vågne op nye steder, det er balsam for sjælen. Så i stedet for at leve i…